Og starten på mine grydelapper
Historien om de 101 grydelapper startede en kold og stormfuld dag i marts. Corona virussen hærgede verden og min søn skulle arbejde hjemme fra. Vi tilbød at køre ham til hans arbejdsplads, for at hente de ting han skulle bruge. Overfor hans arbejdsplads ligger der så en butik med garn. Jeg oser lidt rundt i butikken og stopper brat op ud for hylderne med bomuldsgarn. En tanke bliver født, søde nabo Mettes grydelap, som jeg fik år tilbage er ved at gå op i kanterne, jeg må strikke mig nogle nye.
Vel hjemkommet med rigelige mængder garn, søger jeg efter inspiration på nettet, det gå ikke så godt, min smag er nok lidt anderledes, jeg føler mig ikke udfordret.
Så begyndte jeg selv at lave mønstre. Efter nogle måneder havde jeg også fået strikke en del af mønstrene. Så kom det store dilemma, skulle jeg bare gemme min store ny lavede mønster samling på reolen, eller skulle jeg dele den med andre?. Det er altid godt at dele….
Nabo Mette
Min nabo Mette strikker den ene grydelap efter den anden. Hun har sin opskrift fra en bog, men jeg kan se, at den også er at finde på nettet.
Da jeg selv begyndte at strikke grydelapper, ville jeg gerne have en anden, end den jeg havde fået af Mette, men jeg syntes at det er et godt mønster.
Her er nogle af Mettes grydelapper
Man bliver da helt glad af alle hendes farver
Som I kan se, så laver Mette hank i alle hjørnerne
Nu er det blevet januar 2021, og vi har gået og ventet på solen, så jeg kan få fotograferet Mettes seneste strik
Så er der sket det triste. at Mette er flyttet. Nu hun ikke længere Nabo Mette, men Fanø Mette
Vi har tilgivet dem og er stadig på talefod. og I skal ikke snydes for Mettes grydelapper, så hun tager selv sine fotos, og sender dem til mig
Sommer 2023 – Mette har haft gang i strikkepindene og sendt flere fotos af hendes fantastiske grydelapper. Hun har også givet dem alle sammen søde navne
Så har Mette lavet en lille gruppe, som hun har kaldt Lyng
Så er det sensommer 2023, og Mette har lavet flere fantastiske grydelapper i sin ferie. Hun har tænkt over motiverne og givet dem gode navne
Til sine sommer striber skriver Mette:
Farverne er inspireret af hyben blomster, tørt græs, grønne blade og himmel i flere nuancer
November 2023
Mettes nye grydelapper i aubergine og mango
og nogle i patent som klæder efteråret
Så er vi startet på 2024 og Mette strikker stadig livligt i livlige farver
Mette skriver:
Solen skinner på Fanø i dag og man kan lugte foråret
De er strikket over jul og ikke mindst nytår og ved udråbelsen af vores nye Konge. Og så opdager jeg det meget royal X på den bageste.
Forudsigelse – kunne de så også hedde.
Jeg sidder i Brøndby og tænker:
Så kan Fanø ikke blive finerer