Vores hjemmeside 101grydelap er et fælles projekt for min mand og jeg. Det startede efter jeg i foråret 2020 begyndte at strikke en masse grydelapper, men inden da havde vi også keramik som fælles hobby.
Derfor var det naturligt, at vores keramik kommer med på nogle af billederne af mine grydelapper.
Det skal lige siges, at vi ikke sælger vores keramik, det er ren hobby
Vi er ofte blevet spurgt indtil vores keramik, hvad er det for en slags og hvordan laver I det? Så for at tilgodese evt. keramik nysgerrige, vil vi lave en lille introduktion til vores keramik
Lad os starte med det strikkede
De lysegrønne er lavet i en gips form. Lidt hurtigt fortalt, lavede jeg først en form som blev beklædt med mit dertil strikkede stykke strik, det blev så lagt med bunden opad i en bøtte og overhældt med gips, da gipsen var næsten tør, blev den nye form tage ud af bøtten, og den første form med strik blev så taget op af formen, så den endelige form havde et hul med strikmønster på siderne. Den form tørrede så i rigtig mange dage. Derefter blev formen fyldt med støbe ler, som er flydende ler, efter lidt tid har gipsen suget vandet fra det ler, som sidder langs med siderne, så da vi hældte støbe leret ud igen, sad det et lag ler lang siderne. Leret som var tilbage i formen tørrede og blev mindre. Dagen efter kunne vi vende bundet i vejret på gipsformen og ler skålen kom ud
Den blå/grønne raku skål er lavet med plade teknik, først rullede jeg leret i ca. ½ cm tykkelse, derefter lagde jeg et strikket stykke tøj på det udrullet stykke og rullede igen, Det blev rullet jævn og lidt hård, så strikkemønstret kom ned på leret. Derefter skar jeg stykker og formede en skål. Det kan aldrig blive særligt jævnt, da man skal passe på ikke at ødelægge strikke strukturen på yderside. Det giver problemer ved samlingerne, og det kan være svært, at lave en ensartet skål, når man ikke kan røre ydersiden
Det gælder selvfølgelig for begge skåle, at de er forglødet, derefter glaseret og brændt
Her er mere af vores strikke stentøj
Vores raku
Raku bliver brændt i en speciel bygget olietønde. Man opvarmer med gas nedefra og holder øje med udviklingen af brænde processen fra et hul i toppen. Man skal kikke skråt ind, eller bliver øjenbryn og hår svedet af. Man varmer jævn op til mellem 800 til 1.000 grader. Glasuren skal være udsmeltet, men heller ikke for meget, især røde farver kan miste farven, hvis de bliver for varme. Man løfter så låget, og tager raku tingene ud en af gangen med en lang tang. Man har selvfølgelig også specielle varmeisolerende handsker på. Rakuen kommer så i evt. en gammel gryde med træ spåner i bunden, den varme raku antænder så træ spånerne, når der så er godt gang i ilden, lægger man grydelåget på. Ilden i den lukkede gryde forbruger alt ilten, det laver så en proces i leret, som gør det sort. Får man ikke så godt gang i ilden eller er gryden for stor, for meget ilt i forhold til raku tingen og spånerne, kan den sorte farve blive lidt grå feset.
For at sikre en pæn sort farve, strø man lidt spåner over rakuen. Hvis man har glaseret sin skål med for meget glasur, kan det sket det, at glasuren stadig er flydende, når man strør spåner over skålen, spånerne laver så huller i glasuren, som bliver der når det størkner
Når man tager rakuen op og løfter den over i gryden, bliver rakuen hurtigt afkølet, den får et termisk chok, det gør at glasuren krakelerer, den får en masse små revner. Nogle vifter også rundt med rakuen for at få flere revner. Min veninde og jeg lavede engang raku i pænt blæsevejr, vi tænkte ikke så meget på det mens vi brændte. Men bagefter kunne vi se, at vores ting var meget mere krakelerede på den side, som havde få blæsevejret at føle, når vi løftede det over i gryden.
Raku kan kendes på det sorte ler og den krakelerede glasur, men også på lyden. Raku har ingen lyd når man slår på det. Stentøj synger ligesom når man slå på et glas, det er fordi leret er brændt over lang tid på høj varme. Alle de ting som leret bestå af er ligesom smeltet sammen, så lyden kan bevæge sig frit rundt. Raku er hurtig brændt og er ikke sammen smeltet, den er fyldt med små revner, derfor stopper lyde når man slå på raku. Raku er heller ikke særligt holdbart, det revner let og er derfor ikke velegnet til fødevare. Men flot ser det ud
Raku er organisk, det vil sige at det efter brændingen stadig kan ændre udseende. Får raku direkte sollys på sig, bliver den sorte farve med tiden grå. Den turkise glasur farve kan blive helt kobberfarvet i brændingen og den efterfølgende ilt reduktion, men der bliver gradvis turkis igen, hvis den stå i solen
Denne side er under udarbejdelse, der kommer snart mere